Snoede spinatbrød med valnøddepesto

Posted on sep 16, 2014 | 0 comments

IMG_0856
IMG_0865

IMG_0871
Jeg fik sådan en lyst til at bage nogle små sunde brød og hvad er sundere end spinat? Disse små brød, eller boller, kan bruges til alle slags måltider – Til morgenbordet, med i madpakken eller til en lækker skål suppe. Det er mit helt eget eksperiment, både brødene og også pestoen, så jeg håber i vil tage godt imod den. Hvis man ikke er så vant til at flette brød, kan man også bare sagtens lave denne dej til små runde boller eller små snegle. Til min store overraskelse, var det faktisk også en børnefavorit, hvilket jeg slet ikke havde regnet med da de har en ret stærk smag af spinat og persille – Men det var de bestemt! De kan både spises som de er eller med lidt pålæg efter eget valg. Hvis man ikke er til denne sunde version, kan man skære den på spinaten og erstatte rugmelet med hvedemel. Her kommer opskriften til cirka 15 stykker:

Ingredienser 
Dej:
450 g Grahamsmel
200 g Rugmel
30 g Gær
180 ml lunkent/varmt vand
250 g spinat
1 tsk salt

Pesto:
150 g Valnødder
6 spsk Olie (Jeg benyttede oliven)
25 g Parmasanost
1 Citron (Kun saften)
35 g Persille

Fremgangsmåde 
1. Opløs gæren i vandet. Kom salt i.
2. Blend spinaten og kom det sammen med vandet og gæren.
3. Drys lidt efter lidt melen i sammen med det andet. Bland det hele godt.
4. Dejen hæves i 30min.
5. Mens dejen hæver, laves pestoen: Alle ingredienserne blendes grundigt.
6. Når dejen er klar, blandes dejen med pestoen og formes hvordan man nu lyster – Jeg har flettet små brød, som er super nemt; Man laver bare to små pølser og krydser dem igen og igen til de til sidst er små og fine flettede brød.
7. Når alle er formede, kommes de i ovnen i 20 min ved 200°.  Lad dem køle af og server!

– Amalie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *