Dadel- og figenkugler

Posted on sep 28, 2014 | 0 comments

IMG_1911

Jeg har her i weekenden eksperimenteret med disse dadel- og figenkugler, og kommet frem til denne opskrift. De er gode som en lille aften snack i weekende, men kan også være et sundt alternativ til den klassiske juleopskrift; havregrynskugler, hvor man, hvis man vil have en kugle der minder mere om havregrynskuglen, kan tilsætte havregryn til opskriften. De er super nemme at lave, jeg brugte et lille kvarter, og de smager utrolig dejligt! De er også super gode som værtindegave, eller som servering til festlige arrangementer. Jeg fik 11 kugler ud af denne opskrift.

Ingredienser 
1 dl tørrede dadler uden sten
1 dl tørrede figner
1/2 dl mandler
1 lille spsk kokosolie (rapsolie kan også bruges)
2 spsk kakao + kakao til at rulle kuglerne i

Fremgangsmåde 
1. Dadler og figner skæres groft ud og puttes i stagblenderen eller blenderen
2. Blend dem med olien og kakaoen
3. Tilsæt mandlerne efter lidt tid og blend dem med
4.  Lav kugler ud af massen og rul dem i kakaoen

-Ida 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *