Kyllingelår med lime/rosmarin og ovnbagt græskar med hvidløg

Posted on jan 24, 2015 | 4 comments

IMG_1608Jeg er stor fan af kylling, generelt lyst kød, men især kylling. Især med lækre marinader! Denne marinade består af lime og rosmarin, hvilket jeg syntes spillede rigtig godt overens. Til den lidt karakteristiske limesmag, tilsatte jeg derfor noget mere sødt som tilbehør, nemlig et lækkert græskar, da det passer godt til disse kolde og våde dage. Man kan sagtens også bruge andet end kyllingelår, f.eks brystet, men jeg havde nu lige lyst til nogle lækre lår, da de også er nemme at have med på farten.
Samtidig vil jeg også benytte lejeligheden, for at fortælle, at der snart sker nogle spændene sager på bloggen. Dog vil vi ikke afsløre helt endnu, hvad det er helt præcist. Men hold øje med bloggen!
Husk at vi også at oprettet en instagram til bloggen, hvor vi ofte løfter sløret for de opskrifter som vil komme på bloggen senere hen. I kan følge vores Instagram på @sundesagerdk.
Nu til opskriften, som er til cirka 2 personer. Den var i hvert fald nok til min kæreste og jeg + lidt til madpakken.

Ingredienser ★
7-8 Kyllingeinderlår
Marinade:
1 Lime (Saft + skal)
2 dl Olivenolie
3 Stilke frisk rosmarin
1/2 tsk Cayennepeber
1 tsk Salt
1 tsk Peber
Græskar:
1/2 Butternut græskar (eller et andet spiseligt græskar)
2 Fed hvidløg
1 dl Olivenolie
1 tsk Flagesalt
1/2 Citron (Saften)

Fremgangsmåde ★
1. Græskar skæres i både og skallen skæres af. Kødet skæres i lige store tern, på cirka 1×1 cm.
2. Marinaden til græskaret laves; Hvidløg presses og blandes med de øvrige ting. Hældes over græskarene og blandes grundigt rundt.
3. Kom græskarene i ovnen ved 180 i cirka 30 min.
4. Marinaden til kyllingen laves, ved at benytte kun bladede fra rosmarinen og smide stilken væk og  blande disse med de øvrige ingredienser. Dette pensles på kyllingen.
5. Kom kyllingen i ovnen, sammen med græskaret, men sæt nu ovnen på 200. Skal cirka have 45 min.
6. Når kyllingen har en fin lys farve indeni, men er gylden udenpå, er det færdigt. Græskaret skal være helt blødt, som alt andet grønt man sætter i ovnen.
7. Server evt. med hjemmelavet dressing eller pesto.

– Amalie

4 Comments

  1. Virkelig lækre og sprøde! :)

  2. Er vild med jeres blog og konceptet! Super fine billeder også! Jeg vil helt klart følge med i fremtiden.

    Knus, Moniquemaries.blogspot.dk

  3. Mums! Får helt lyst til aftensmad nu :D

  4. Ser super lækkert ud!

    http://www.frederikkes.com

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *