Ovnbagt squash med kakifrugtsalat

Posted on nov 13, 2015 | 0 comments

mad1I går spiste jeg dette lækre mad sammen med min gode veninde Emilie. Retten smagte super godt og var forholdsvis ligetil at lave. Det er altid så hyggeligt at mødes med sine veninder og lave noget skøn og ikke mindst sundt mad. Eftermiddagen stod først på træning og derefter hjem til Emilie og spise/lave mad sammen. Det hjælper altid at have én både at træne med, men også til at dele opskrifter og ideer med. Denne ret kan varmt anbefales. Opskriften her er til 2 personer.

Ingredienser ★
Ovnbagt squash:
2 squash
1 pakke hakket oksekød
3 forårsløg
1/2 rødløg
3 fed hvidløg
Indisk- og Østindisk karry efter smag
Lidt fedtfattigt mozzarella
Kakisalat:
2 kakifrugter
4 forårsløg
1 bundt asparges
1 håndfuld blandet salat
1 avocado
1 peberfrugt
Dressing:
2 tsk sennep
Olie
Hvidvinseddike
1 tsk honning
Salt og peber

Fremgangmåde ★
1. Skær squashene over på midten og udhul dem (gem squashkødet)
2. Forårsløg, rødløg og hvidløg ristes på en pande med lidt olie
3. Kødet tilsættes og brunes. Squashkødet tilsættes også
4. Kødsovsen smages til med de forskellige krydderier
5. Hæld fyldet på de 4 halve squash og drys ost henover
6. Bages i ca. 30 min. ved 200 grader
7. Skær kakifrugterne i skiver
8. Skær peberfrugt, forårsløg, asparges og avocado i tern
9. Bland det sammen med salatbladende
10. Ingredienserne til dressingen blandes sammen og smages til
11. Server og nyd :-)
-Ida

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *