Proteinpandekager med banan

Posted on apr 3, 2016 | 1 comment

12962489_10209291987037715_2013534559_oPandekager er en stor favorit hjemme hos os og vi er især blevet ret vilde med disse bananpandekager, som vi både spiser til morgenmad og som aftensnack. Disse proteinpandekager er sundere end de normale, da de ikke indeholder f. eks sukker eller andet fedende. De er i stedet fyldt med naturlig sødme fra skønne bananer og lidt vaniljeproteinpulver. Sørg for at få dem så tykke som muligt, da de smager bedre tykke end helt tynde. Tilsæt lidt mørk chokolade, frugt, skyr eller hvad end du nu har lyst til. De tager ingen tid at lave og smager super godt. Portionen er til cirka 6 små pandekager.

Ingredienser ★
1 Banan
1 Æg
25 g Havregryn
0,5 dl Mælk
1 scoop Vaniljeproteinpulver (cirka 25 g)
Kokosolie til stegning

Fremgangsmåde ★
1. Blend alle ingredienser ovenstående til flydende masse
2. Opvarm en pande med lidt kokosolie. Det giver bedst resultat, at lægge en lille smule på panden før hver pandekage.
3. Hæld lidt dej på panden og lav herefter de 6 små pandekager.
4. Server med frisk frugt og revet chokolade. Er det til morgenmad, så server f. eks med skyr og frugt.

Amalie

1 Comment

  1. Mums, det ser jo overdrevet lækkert ud!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *