Posts Tagged "Aftensmad"

Ovnbagt squash med kakifrugtsalat

Posted on nov 13, 2015 | 0 comments

mad1I går spiste jeg dette lækre mad sammen med min gode veninde Emilie. Retten smagte super godt og var forholdsvis ligetil at lave. Det er altid så hyggeligt at mødes med sine veninder og lave noget skøn og ikke mindst sundt mad. Eftermiddagen stod først på træning og derefter hjem til Emilie og spise/lave mad sammen. Det hjælper altid at have én både at træne med, men også til at dele opskrifter og ideer med. Denne ret kan varmt anbefales. Opskriften her er til 2 personer.

Ingredienser ★
Ovnbagt squash:
2 squash
1 pakke hakket oksekød
3 forårsløg
1/2 rødløg
3 fed hvidløg
Indisk- og Østindisk karry efter smag
Lidt fedtfattigt mozzarella
Kakisalat:
2 kakifrugter
4 forårsløg
1 bundt asparges
1 håndfuld blandet salat
1 avocado
1 peberfrugt
Dressing:
2 tsk sennep
Olie
Hvidvinseddike
1 tsk honning
Salt og peber

Fremgangmåde ★
1. Skær squashene over på midten og udhul dem (gem squashkødet)
2. Forårsløg, rødløg og hvidløg ristes på en pande med lidt olie
3. Kødet tilsættes og brunes. Squashkødet tilsættes også
4. Kødsovsen smages til med de forskellige krydderier
5. Hæld fyldet på de 4 halve squash og drys ost henover
6. Bages i ca. 30 min. ved 200 grader
7. Skær kakifrugterne i skiver
8. Skær peberfrugt, forårsløg, asparges og avocado i tern
9. Bland det sammen med salatbladende
10. Ingredienserne til dressingen blandes sammen og smages til
11. Server og nyd :-)
-Ida

Read More

Små sunde Pizzaer

Posted on sep 12, 2015 | 1 comment

pizzaSå er jeg Ida startet på Ernæring og Sundheds uddannelsen og de to første uger er gået så godt. Det blev fejret med disse skønne sunde pizzaer. Mums de smagte bare godt. Blomkål er fyldt med kostfibre og giver derfor en rigtig god mæthedsfornemmelse, hvilket gør det nemmere at spise mindre. Opskriften er til 4 personer.

Ingredienser★
Bund:
1 blomkålshoved
3 æg
1 spsk. loppefrøskaller
Salt og peber
Tomatsauce:
1 bøftomat
Basilikum
1-2 fed hvidløg
Salt
Peber
Fyld:
Frisk spinat
2 friske mozzarella
1 pakke parmaskinke
1 gedeoste rulle
Rucola

Fremgangsmåde★
1. Blend blomkålshovedet og tilsæt de øvrige ingredienser til bundene
2. Form 8 små pizza’er og bag dem i ovnen i 25 min ved 175 grader.
3. Lav tomatsause ved at skære tomaten ud i små tern og kom den på en pande med noget olie. Steg sammen med basilikum, hvidløg, salt og peber, indtil det har konsistens som tomatsauce.
4. Fyld tomatsaucen på alle 8 pizzabunde
5. Lav 4 pizzaer med spinat og 2 skiver mozzarella
6. Lav 4 pizzaer med parmaskinke og tre skiver gedeost
7. Bages i ovnen i yderligere 10-15 min.
9. Fyld rucola på de 4 pizzaer med gedeost og parmaskinke og evt lidt basilikum på de 4 andre
-Ida

Read More

Blomkålsrisotto med svampe og rejer

Posted on feb 1, 2015 | 2 comments

risottoJeg har i tidligere opskrifter benyttet blomkålsris istedet for almindelige ris som et sundere alternativ. Denne gang har jeg forsøgt at lave en sundere udgave af risotto, hvor jeg har tilsat blomkålsris istedet for risottoris. Det er en utrolig lækker og let ret, der heller ikke kræver de vilde kokkeevner at bikse sammen. Retten indeholder protein i form af de lækre rejer og massere af vitaminer fra de mange grønsager. Desuden indeholder retten heller ikke meget fedt, da den hovedsageligt består af grønsager. Perfekt aftensmåltid med massere af smag til både hverdag og weekend.

Ingredienser ★
1,5 blomkål
1 stor squash
400 g små rejer
600 g blandende svampe
3 skalotteløg
2 fed hvidløg
1,5 dl hvidvin
ca 5 dl grønsagsboullion
Timian, salt og peber

Fremgangsmåde ★
1. Skær svampene i skiver og steg dem på en pande i lidt olie.
2. Hak løget og pres hvidløget og tilsæt det til svampene
3. Riv blomkålen til ris og tilsæt det sammen med vinen
4. Skær squashen i små stave og tilsæt det til retten sammen med rejerne
4. Tilsæt så lidt af gangen bouillonen, ca 1 dl pr 20 minut, indtil retten hverken er tør eller for smattet
5. Smag til med salt, peber og frisk timian

-Ida 

Read More

Suppe med selleri og søde kartofler

Posted on jan 26, 2015 | 2 comments

SUPPEJeg lavede i denne weekend denne skønne suppe med selleri og søde kartofler, og den faldt bestemt i min, og resten af familiens smag! Den var meget mættende grundet suppens tykkelse, og dejlig sund, da den indeholder massere af dejlige grønsager. Jeg puttede en dåse kokosmælk i da jeg er kæmpe fan af kokosmælk i suppe, men hvis du synes det bliver for fedt, kan den sagtens udelades hvis du tilføjer lidt mere bullion. Denne suppe er utrolig børnevenlig, da den er dejlig mild i smagen. Opskriften er til 4-5 personer.

Ingredienser ★
1 knoldselleri
4 søde kartofler
1 l grønsagsboullion
1 løg
1 dåse kokosmælk
Salt og peber

Fremgangsmåde ★
1. Skræl sellerien og kartoflerne
2. Skær alle grønsagerne i grove tern
3. Kog dem i 1 liter boullion indtil grønsagerne er møre, ca 20 min
4. Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender indtil den er ensartet
5. Sæt den tilbage på varmen og tilsæt kokosmælken
6. Smag til med salt og peber

-Ida 

Read More

Kyllingelår med lime/rosmarin og ovnbagt græskar med hvidløg

Posted on jan 24, 2015 | 4 comments

IMG_1608Jeg er stor fan af kylling, generelt lyst kød, men især kylling. Især med lækre marinader! Denne marinade består af lime og rosmarin, hvilket jeg syntes spillede rigtig godt overens. Til den lidt karakteristiske limesmag, tilsatte jeg derfor noget mere sødt som tilbehør, nemlig et lækkert græskar, da det passer godt til disse kolde og våde dage. Man kan sagtens også bruge andet end kyllingelår, f.eks brystet, men jeg havde nu lige lyst til nogle lækre lår, da de også er nemme at have med på farten.
Samtidig vil jeg også benytte lejeligheden, for at fortælle, at der snart sker nogle spændene sager på bloggen. Dog vil vi ikke afsløre helt endnu, hvad det er helt præcist. Men hold øje med bloggen!
Husk at vi også at oprettet en instagram til bloggen, hvor vi ofte løfter sløret for de opskrifter som vil komme på bloggen senere hen. I kan følge vores Instagram på @sundesagerdk.
Nu til opskriften, som er til cirka 2 personer. Den var i hvert fald nok til min kæreste og jeg + lidt til madpakken.

Ingredienser ★
7-8 Kyllingeinderlår
Marinade:
1 Lime (Saft + skal)
2 dl Olivenolie
3 Stilke frisk rosmarin
1/2 tsk Cayennepeber
1 tsk Salt
1 tsk Peber
Græskar:
1/2 Butternut græskar (eller et andet spiseligt græskar)
2 Fed hvidløg
1 dl Olivenolie
1 tsk Flagesalt
1/2 Citron (Saften)

Fremgangsmåde ★
1. Græskar skæres i både og skallen skæres af. Kødet skæres i lige store tern, på cirka 1×1 cm.
2. Marinaden til græskaret laves; Hvidløg presses og blandes med de øvrige ting. Hældes over græskarene og blandes grundigt rundt.
3. Kom græskarene i ovnen ved 180 i cirka 30 min.
4. Marinaden til kyllingen laves, ved at benytte kun bladede fra rosmarinen og smide stilken væk og  blande disse med de øvrige ingredienser. Dette pensles på kyllingen.
5. Kom kyllingen i ovnen, sammen med græskaret, men sæt nu ovnen på 200. Skal cirka have 45 min.
6. Når kyllingen har en fin lys farve indeni, men er gylden udenpå, er det færdigt. Græskaret skal være helt blødt, som alt andet grønt man sætter i ovnen.
7. Server evt. med hjemmelavet dressing eller pesto.

– Amalie

Read More