Posts Tagged "Brød"

Koldhævede morgenboller

Posted on aug 1, 2016 | 0 comments

IMG_2998Vi er pt i sommerhus med vores bedste venner, og det betyder afslapning på højt plan og boller til morgenmad. De her er simpelthen de nemmeste boller, og de smager bare godt hver gang. De er et rigtig godt alternativ til fx rundstykker og krydderboller, og smager meget bedre – synes vi i hvert fald ;-). Du kan altid variere meltyper og tilføje fx tranebær til bollerne, det bliver de kun bedre af. Man skal dog huske at dejen skal laves aftenen inden, så de kan koldhæve i køleskabet natten over. Men udover det er de simpelthen de nemmeste og hurtigste boller at lave. Det tager 5 min at lave dejen og om morgenen skal de bare på en bageplade og bage i ca. 20 min. Nemmere bliver det ikke! Vi er i hvert fald helt solgt. De holder sig også friske i flere dage, og kan sagtens bruges som lækre madpakkeboller mandag morgen.
Opskriften her giver 7 boller.

Ingredienser ★
5 dl kold vand
25 g. gær
1 spsk. honning
1 tsk. salt
4 dl. hvedemel
4 dl. groft rugmel

Fremgangsmåde ★
1. Om aftenen: hæld vandet i en stor skål og opløs gæren heri
2. Tilsæt salt og honning og bland det sammen
3. Tilsæt både hvedemel og rugmel og bland dejen godt
4. Stil dejen i køleskabet med et viskestykke henover og lad den hvile natten over
5. Om morgenen: tænd ovnen på 200 grader varmluft
6. Bollerne sættes på en bageplade med bagepapir vha. 2 spiseskeer
7. Bages i 20-25 min.

-Ida og Amalie 

Read More

Grove sandwich med spinatpesto og tun

Posted on okt 14, 2014 | 2 comments

IMG_1202Denne gang har jeg fokuseret på at lave noget der kan komme med i madpakken – Det blev til nogle grove sandwichbrød, der næsten kun består af kerner og frø. De smagte super lækkert og mættede utrolig meget, så de kan klart anbefales i stedet for noget tørt og kedeligt købebrød. Jeg lavede, udover brødene, også en spinatpesto og lidt andet fyld. Dette er en super sund og lækker opskrift og kan variere til alt slags fyld. Hvis man ikke orker at lave en pesto, kan man bare købe en færdig lavet. Jeg er i hvert fald glad for resultatet, og det samme var min kæreste, så denne falder altså kun i god jord hos kvinderne, men også mændene. Opskriften er til cirka 6 sandwich.

Ingredienser ★
Sandwichbrød:
5 dl Kerner og frø
5 æg
3 dl Rugmel
4 spsk Skyr
1 tsk Salt
1 tsk Bagepulver
1/2 tsk Honning
1 Håndfuld græskarkerner + lidt flagesalt (Topping)

Spinatpesto:
50-70 g Spinatblade
1/2 citron (Saften)
25 g Parmasanost
50 g Græskarkerner
Salt og peber

Fyld:
1 Squash
1 Gulerod
1 Rødløg
2 Dåser tun i vand

Fremgangsmåde ★
1. Sandwichbrødene laves; Alle ingredienser blandes.
2. En brødform smøres med 1 spsk olive. Drysses med topping. Kommes derefter i ovnen og bages i 35 min ved 175°.
3. Pestoen laves; Alle ingredienserne blendes sammen.
4. Fyldet gøres klart; Squash skæres ud og steges let på en pande. Gulerod og løg skæres. Tun gøres klar.
5. Brødet skæres i seks stykker. Fyldet og pestoen kommes i. Server med det samme eller tag med i madpakken.

– Amalie 

Read More

Snoede spinatbrød med valnøddepesto

Posted on sep 16, 2014 | 0 comments

IMG_0856
IMG_0865

IMG_0871
Jeg fik sådan en lyst til at bage nogle små sunde brød og hvad er sundere end spinat? Disse små brød, eller boller, kan bruges til alle slags måltider – Til morgenbordet, med i madpakken eller til en lækker skål suppe. Det er mit helt eget eksperiment, både brødene og også pestoen, så jeg håber i vil tage godt imod den. Hvis man ikke er så vant til at flette brød, kan man også bare sagtens lave denne dej til små runde boller eller små snegle. Til min store overraskelse, var det faktisk også en børnefavorit, hvilket jeg slet ikke havde regnet med da de har en ret stærk smag af spinat og persille – Men det var de bestemt! De kan både spises som de er eller med lidt pålæg efter eget valg. Hvis man ikke er til denne sunde version, kan man skære den på spinaten og erstatte rugmelet med hvedemel. Her kommer opskriften til cirka 15 stykker:

Ingredienser 
Dej:
450 g Grahamsmel
200 g Rugmel
30 g Gær
180 ml lunkent/varmt vand
250 g spinat
1 tsk salt

Pesto:
150 g Valnødder
6 spsk Olie (Jeg benyttede oliven)
25 g Parmasanost
1 Citron (Kun saften)
35 g Persille

Fremgangsmåde 
1. Opløs gæren i vandet. Kom salt i.
2. Blend spinaten og kom det sammen med vandet og gæren.
3. Drys lidt efter lidt melen i sammen med det andet. Bland det hele godt.
4. Dejen hæves i 30min.
5. Mens dejen hæver, laves pestoen: Alle ingredienserne blendes grundigt.
6. Når dejen er klar, blandes dejen med pestoen og formes hvordan man nu lyster – Jeg har flettet små brød, som er super nemt; Man laver bare to små pølser og krydser dem igen og igen til de til sidst er små og fine flettede brød.
7. Når alle er formede, kommes de i ovnen i 20 min ved 200°.  Lad dem køle af og server!

– Amalie

Read More

Minirugbrød med gulerod

Posted on sep 8, 2014 | 6 comments

IMG_0805
IMG_0803

IMG_0809
Jeg er typen der altid er på farten – Der er fart over feltet hele tiden og jeg rejser utrolig meget. Derfor har jeg også brug for noget “let” mad som jeg kan slynge med ned i tasken. Dog bliver det alt for ofte bare frugt og müslibarer, hvor jeg nogle gange godt kan mærke at jeg skulle have taget noget mere mættende med. Derfor jeg har jeg eksperimenteret med min egen opskrift på nogle små rugbrød, der både kan bruges som almindeligt rugbrød med pålæg eller som en snack man bare kan spise af. I min opskrift har jeg benyttet gulerod, da det giver en naturlig sød smag, men en anden gang vil jeg forsøge med enten squash, mandler eller andet lækkert. Opskriften er super nem, giver cirka 5-6 små rugbrød og kommer her:

Ingredienser 
3dl Havregryn
2dl Rugmel
1dl Hørfrø
1 1/2 dl Græskarkerner
1/2dl Solsikkekerner (Kan undlades)
4dl Kærnemælk
1 Gulerod
Rugbrødsforme

Fremgangsmåde 
1. Alle ingredienserne, bortset fra guleroden, hældes i en skål og blandes grundigt.
2. Guleroden rives på et rivejern og kommes i blandningen.
3. Rugbrødsformene smøres (Enten med olie eller flydende magarine) Hvis ikke man har forme, kan dejen også bruges til rugboller.
4. Fordel dejen i formene og kommes i ovnen ved 180° i cirka 30min. Husk at holde godt øje med at de ikke bliver brændte.
5. Brødene tages ud og køles af i 15min – Og så skal de spises!

Amalie 

Read More