Posts Tagged "Brunch"

Tykke bananpandekager

Posted on jun 7, 2015 | 1 comment

pandekageSå er jeg (Ida) kommet hjem efter 2.5 måneder i Vietnam og Thailand. Jeg landede fredag eftermiddag og hyggede med min famile resten af dagen. Jeg vågnede tidligt lørdag, og besluttede mig for at lave disse skønne bananpandekager som overraskelse til min familie. De er ikke helt uskyldige, men okay at spise en gang i mellem istedet for alm. pandekager. Jeg fik ideen og lysten til at lave banapandekager i Thailand, hvor der er små boder overalt med dem. De smager skønt og kan pifte en hver weekend morgenmad op. Opskriften giver 5 tykke pandekager.

Ingredienser ★
2 æg
1/2 l. mager mælk
5 spsk rapsolie
100 g. grahamsmel
100 g. hvedemel
50 g. havregryn
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
2 spsk. sukrin melis

Fremgangsmåde ★
1. Æg, mælk og rapsolie piske sammen.
2. Mel, gryn, vaniljesukker, bagepulver og sukrin melis(www.helseriet.dk) blandes og piskes i mælkeblandingen.
3. Dejen hviler lidt, imen skæres bananerne i lange skiver
4. Steg dem i lidt rapsolie, ved at hælde et godt lag dej på panden og placer hurtigt 4-5 skiver banan i dejen.
5. Server med fx. havtorn stykker fra www.helseriet.dk

Read More

Æblepandekager

Posted on dec 2, 2014 | 0 comments

Pandekager2Jeg elsker pandekager, men pandekager behøver slet ikke at være fyldt med sukker og alt muligt andet. De fleste, og de bedste efter min smag, er dem som er lavet på frugt. Tidligere har Ida eksperimenteret med bananpandekager og derfor tænkte jeg at eksperimentere med andre frugter. Disse pandekager indeholder æble og havregryn, hvilket både er sundt og nærende. Derudover, for at give pandekagerne en lækker sødme, har jeg brugt mandelmælk som jo har den her søde smag, hvorimod mælk, har end mere neutral og ikke som gennemtrængende smag. Man kan selvfølgelig også bruge almindelig mælk, men jeg vil nu alligvel anbefale mandelmælk. Denne portion er til cirka 10 pandekager.

Ingredienser ★
3 Æbler
2 dl Rugmel
2 dl Mandelmælk
1 tsk Kokosolie (+ lidt til at stege dem i)
2 Æg
1/2 tsk Kardamomme
Salt
3 dl Havregryn
1 tsk Vaniljepulver
Evt. lidt andet frisk frugt (Jeg brugt fx. lidt galiamelon og jordbær)

Fremgangsmåde ★
1. Æbler blendes eller hakkes meget fint.
2. Æbler koges sammen med havregryn, mandelmælk og krydderierne.
3. Når det er kogt til grød, tilsættes resten og de steges på panden til cirka 10 små pandekager.

Amalie 

Read More

Smoothie med blåbær og banan

Posted on okt 23, 2014 | 4 comments

smoothieSå er der en til opskrift på en smoothie her på bloggen, denne både med bær, spinat, banan, ingefær, mandler m.m. Den er perfekt til om morgnen, da den sætter hjernen igang og fylder vitamindepoterne op. Lad dig ikke afskrække af spinaten, den smager ikke igennem, så smoothien er stadig dejlig sød og frisk. Den skal helst drikkes med det samme, da en smoothie hurtig bliver kedelig hvis den ikke er frossen mere. Det tog mig ca 10 minutter at lave denne smoothie, så hvis du føler der ikke er tid om morgnen til at lave den, så hav alt forberedt aftnen inden; skær æblet ud, lokaliser de frosne ingredienser i fryseren osv. Så tager det altså ikke så lang tid. Denne opskrift er til 2 store smoothies, eller 3-4 små.

Ingredienser ★
1 frosen banan
3 dl frosen spinat
3 dl frosne bær
2-3 cm ingefær uden skræl
En håndfuld mandler
1 tsk lakridspulver
1 æble uden kernehus
4 dl mælk

Fremgangsmåde ★
1. Det hele blendes sammen i 2 min og drikkes med det samme

-Ida 

Read More

Brombærsmoothie med lavendel

Posted on okt 4, 2014 | 6 comments

10721076_10204331955050358_1799902430_n
10714903_10204331960930505_600067542_n
Så er der ny opskrift på noget lækkert drikkelse! Sæsonen for brombær er slut, men det forhindrer ikke mig i at hive mine brombær, fra i sommers, op at fryseren. Denne smoothie er yderst lækker og kan nydes i på alle døgnets tidspunkter; Til en god brunch eller bare almindelig morgenmad, til frokost eller som eftermiddagssnack, som dessert eller alternativ til snacks – Den er simpelthen bare så lækker! Jeg kunne godt tænke mig at det havde været en 50/50 med lavendel og brombær smoothie, men selvom lavendel er skønt, har det også en lidt parfumeret smag, så derfor er den dominerende smag i denne drik, brombærene. Opskriften er til 3 smoothies.

Ingredienser ★
150g Brombær
4dl Skyr eller yoghurt naturel
5 Lavendler + 1 til evt. drys
1/2 tsk Kokosolie

Fremgangsmåde ★
1. Brombærene tøs op, hvis de er frosne, med lidt varmt vand.
2. Blend/Stavblend bærene sammen med enten skyr eller yoghurt.
3. Kokosolien og de små blomsterblade fra lavendlerne tilsættes. Sæt på køl i 30min eller server med evt. isterninger eller blomsterblade.

– Amalie 

Read More

Sunde brunchpandekager

Posted on sep 13, 2014 | 9 comments

pandekager

pandek

pandeJeg synes ikke der er noget bedre end pandekager en lørdag morgen efter en festlig fredag, og i dag var ingen undtagelse. Denne opskrift indeholder hverken sukker eller hvedemel, men banan og speltmel, hvilket gør det til en helt uskyldig pandekage man sagtens kan spise til morgenmad, da den kun indeholder banan, æg, mælk og speltmel. Jeg spiste pandekagerne med melon og skyr med müsli, hvilket var et rigtig lækkert sundt brunch måltid og super nemt at lave. Ud af denne opskrift fik jeg ca 10 små pandekager, så opskriften er til 2-3 personer, afhængig af hvor mange pandekager man kan spise.

Ingredienser 
2 bananer
2 æg
2 dl mælk
1 dl speltmel
Lidt smør til stegning
Melon eller andet frugt/bær

Fremgangsmåde 
1. Mos bananerne
2. Bland æg, bananer, mælk og  mel sammen
3. Steg pandekagerne på en pande i lidt smør
4. Server dem med frugt eller bær

– Ida 

Read More