Posts Tagged "Fuldkorn"

Grove sandwich med spinatpesto og tun

Posted on okt 14, 2014 | 2 comments

IMG_1202Denne gang har jeg fokuseret på at lave noget der kan komme med i madpakken – Det blev til nogle grove sandwichbrød, der næsten kun består af kerner og frø. De smagte super lækkert og mættede utrolig meget, så de kan klart anbefales i stedet for noget tørt og kedeligt købebrød. Jeg lavede, udover brødene, også en spinatpesto og lidt andet fyld. Dette er en super sund og lækker opskrift og kan variere til alt slags fyld. Hvis man ikke orker at lave en pesto, kan man bare købe en færdig lavet. Jeg er i hvert fald glad for resultatet, og det samme var min kæreste, så denne falder altså kun i god jord hos kvinderne, men også mændene. Opskriften er til cirka 6 sandwich.

Ingredienser ★
Sandwichbrød:
5 dl Kerner og frø
5 æg
3 dl Rugmel
4 spsk Skyr
1 tsk Salt
1 tsk Bagepulver
1/2 tsk Honning
1 Håndfuld græskarkerner + lidt flagesalt (Topping)

Spinatpesto:
50-70 g Spinatblade
1/2 citron (Saften)
25 g Parmasanost
50 g Græskarkerner
Salt og peber

Fyld:
1 Squash
1 Gulerod
1 Rødløg
2 Dåser tun i vand

Fremgangsmåde ★
1. Sandwichbrødene laves; Alle ingredienser blandes.
2. En brødform smøres med 1 spsk olive. Drysses med topping. Kommes derefter i ovnen og bages i 35 min ved 175°.
3. Pestoen laves; Alle ingredienserne blendes sammen.
4. Fyldet gøres klart; Squash skæres ud og steges let på en pande. Gulerod og løg skæres. Tun gøres klar.
5. Brødet skæres i seks stykker. Fyldet og pestoen kommes i. Server med det samme eller tag med i madpakken.

– Amalie 

Read More

Tortilla med salsa og guacamole

Posted on okt 5, 2014 | 10 comments

Mexi3

Mexi2Jeg er helt vild med tortilla, men kommer tit til at springe over hvor gærdet er lavest og købe det meste i supermarkedet. MEN det skal være slut nu, for wow hvor smager det meget bedre når man laver det selv. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, men det kan til gengæld godt smages. Du kan med fordel lave salsaen dagen inden, eller et par timer før servering, da den har godt af at trække, men det er ikke nødvendigt. Desuden er det også meget sundere at lave tortilla selv, da maden ikke bliver fyldt med E-numre og massere af sukker. Så det er bare med at komme igang.

Ingredienser ★
Pandekager:
125 g grahamsmel
2 æg
3 dl mælk
1 dl vand
1 tsk salt
2 spsk olie + olie til stegning
Fyld:
400g hakket kylling
1 hakket løg
2 fed hvidløg
2 spsk koncentreret tomatpure
1/2 dl vand
1/2 dåse røde kidneybønner
2 tsk stødt koriander
3 tsk stødt spidskommen
2 tsk paprika
1/2 chili
salt og peber
Salsa:
3 hakkede tomater
1 hakket løg
1 fed hvidløg
1,5 spsk. hakket basilikum
1 spsk. olivenolie
Lidt chili
Salt og peber
Guacamole:
2 modne avocadoer
skyr
3 spsk citron
salt og peber
Salat:
Blandet salat
1/2 agurk
2 tomater
1 peberfrugt
1 dåse majs

Fremgangsmåde ★
1. Bland alle ingredienserne til pandekagerne sammen og steg dem på en pande i lidt olie. Hold dem varme under sølvpapir indtil servering
2. Brun løg og hvidløg i lidt olie i en gryde
3. Tilsæt kødet, når det ikke er rødt mere tilsæt resten af ingredienserne
4. Blend tomater, løg, hvidløg, basilikum, olie, chili, salt og peber i en stavblender til en grov salsa
5. Mos avocadoerne med en gaffel og tilsæt resten af ingredienserne
6. Hak agurk, tomater og peberfrugt og tilsæt majs
7. Server :-)

– Ida 

Read More

Morgengrød med æble og ingefær

Posted on okt 1, 2014 | 0 comments

21
3
Jeg elsker grød, og har eksperimenteret med at putte andre kornsorter i end havre. Denne grød er lavet på en økologisk 5-kornsblanding fra Finax bestående af knækkede hvedekerner, skårne rugkerner, hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner, udover 5-kornsblandingen har jeg også benyttet rugflager. Denne grød er sund, mættende og smager dejligt. Jeg spiser den til morgenmad, hvilket giver en dejlig start på dagen. Den var utrolig nem at lave, det tog mig ca 10 minutter, så den kan sagtens laves en halvtravl morgen. Denne opskrift er til 1 person.

Ingredienserne ★
1/2 dl rugflager
1 dl 5-kornsblanding
1,5 dl vand
Et lille stykke ingefær
1 lille æble
1/2 tsk salt
Mandler

Fremgangsmåde ★
1. 5-kornsblandingen stilles i blød i 1 dl. vand i køleskabet natten over
2. Kornblandingen og vandet hældes i en gryde sammen med resten af vandet. Rugflager, revet ingefær(på den fine side af rivejernet) og salt tilsættes og koges op under omrøring
3. Når det koger tilsættes æblet skåret ud i tern og grøden koges i 4 minutter
4. Mandlerne ristes på en pande med lidt olie, hakkes groft og drysses ud over grøden

-Ida

Read More

Grove pestosnegle

Posted on sep 19, 2014 | 2 comments

snegl1

snegl

snegl2Jeg har lavet et eksperiment, og fortolket den klassiske pizzasnegl lavet på hvedemel og med skinke, ost og tomatsovs, og har istedet forsøgt mig med grahamsmel og som fyld brugt hjemmelavet pesto og kylling. Jeg er selv ret glad for resultatet og håber I også vil kunne lide dem. De er perfekte til madpakken, som mellemmåltid eller som en del af picnickurven. De er udover det også nemme at lave. Hvis det skal være endnu nemmere, kan man i stedet for hjemmelavet pesto, bare købe pestoen i supermarkedet, men jeg fortrækker nu at lave pestoen selv, da den smager meget bedre.

Ingredienser 
Dej:
1 1/2 dl lunkent vand
10 g gær
1 gulerod
1 tsk olie (jeg brugte olivenolie)
Lidt salt
Ca. 200 g grahamsmel
En håndfuld mandler
1 dl solsikkekerner
Fyld:
En stor håndfuld basilikum
En pose pinjekerner
Et stykke parmesan ost, ca. 3 cm.
5 spsk. olivenolie
1 pakke kylling inderfileter, 260 g.
Salt og peber

Fremgangsmåde 
1. Opløs gæren i vandet, og tilsæt en revet gulerod
2. Tilsæt resten af ingredienserne til dejen og lad den hæve lunt i en 1/2 – 1 time
3. Ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord, tilsæt evt mere mel, hvis dejen er meget klistret
4. Rul den ud til en firkant, min rullede jeg ud så den var 30*30
5. Blend basilikum, parmesan, olie og pinjekerner til en grov pesto
6. Drys salt og peber på kyllingen og steg den til den lige præcis ikke er rød længere
7. Fordel først pestoen på dejen, og derefter kyllingen, som er skåret i små stykker.
8. Rul nu dejen sammen og skær den ud i 12 snegle
9. Læg sneglene på en plade med bagepapir, og bøj den yderste dejende ind under hver snegl og tryk dem let.
10. Lad dem efterhæve i et kvarter ca.
11. Bag dem ved 200 grader varmluft i et kvarter.

 

Read More

Honningristet müsli

Posted on sep 12, 2014 | 6 comments

IMG_0818
IMG_0815

IMG_0825

Hjemme hos mig spises der rigtig meget skyr – Derfor er denne hjemmelavede müsli, som er min mors egen opskrift, et kæmpe hit. Den er nem at lave, smager skønt og er rigtig sund – Den indeholder, som det ses på billedet, utrolig mange fibre da der er benyttet masser af nødder og kornprodukter. Den tager virkelig ingen tid at lave, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave den og droppe alle mulige sukkerfyldte morgenmadsprodukter. Jeg har erfaring med at denne også falder i god jord hos børn, da den har en lidt sød smag – Dog ikke meget, da der næsten ikke er tilsat andet end kornene og nødderne. Husk ikke at være skræmt over at der forefindes honning i, det er så lidt og kan derfor ikke betegnes som usundt, men mere sundt. Denne opskrift kan varmt anbefales, da det er en opskrift jeg selv har meget erfaring med.

Ingredienser 
3 dl Havregryn
1 dl Hasselnødder
1/2 dl Græskarkerner
1/2 dl Mandler
1 spsk Chiafrø
1/2 dl Hørfrø
2 spsk Olie (enten solsikkeolie eller kokosolie)
1 tsk Æblesirup
1 tsk Honning

Fremgangsmåde 
1. Alle ingredienser blandes i en skål og fordeles derefter på et stykke bagepapir på en rist.
2. Bages i ovnen ved 140° i cirka 20min.
3. Müslien tages ud og røres lidt rundt i, for at sikre det hele får varme. Sættes i ovnen igen i cirka 15min.
4. Nu er müslien færdig. Men – Tag hasselnødderne fra og læg dem på et viskestykke. Pak det sammen og ryst det til skallerne er drysset af. Skallen får en meget harsk smag, som ikke er lækker i müslien.
5. Lad den køle af og server ovenpå skyr, sammen med enten frisk frugt, en lækker kompot eller hvad end man lyster for.

– Amalie

Read More