Posts Tagged "Kage"

Sund rabarbercrumble

Posted on jun 8, 2016 | 2 comments

rabarbercrumble1

Lun rabarbercrumble er helt perfekt på lidt køligere sommerdage, som vi har i øjeblikket. Så her får I en opskrift på en sund og lækker kage, som smager skønt af forår og er supernem at lave.

Denne rabarbercrumble er supernem at lave og indeholder hverken smør, sukker eller hvedemel. Der er både tilsat havregryn og loppefrøskaller, der indeholder mange kostfibre, som både øger mætheden og er godt for fordøjelsen.

Vi fra Sundesager går meget op i at lave mad, der er i sæson, og det må man sige, rabarber er i øjeblikket. De er dukket op ude i de danske haver, og det er bare med at komme i gang med at bruge dem! Desuden indeholder rabarber både A-vitaminer og C-vitaminer, så den er en skøn grøntsag med masser af smag og sunde elementer.

Rabarbercrumblen indeholder sødestoffet sukrin, der består af stoffet erythritol, som findes i naturen. Sukrin har som den eneste sukkeralkohol 0 kalorier og kan derfor benyttes, hvis du gerne vil skære ned på kalorieindtaget, men stadig gerne vil nyde et stykke kage.

Derudover tager det ingen tid at lave denne lækre kage, så det er bare med at gå i gang.

Ingredienser ★
Ca. 220 g. Rabarber
2 spsk. Sukrin
Crumble:
100 g. Hakkede mandler
100 g. Havregryn
100 g. Kokos
1 spsk loppefrøskaller (kan undlades)
1 moden banan, mellemstor
Topping:
400 g skyr
2-3 spsk. Sukrin
2 tsk. Vaniljesukker

Fremgangsmåde ★

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
2. Skyl rabarberne, og skær dem i skiver på cirka 1 cm
3. Læg dem i et lille ildfast fad, og drys sukrinen over
4. Mos bananen, og tilsæt resten af ingredienserne til crumblen
5. Bland det sammen med fingrene, til massen hænger nogenlunde sammen
6. Drys crumblen henover rabarberne, og bag kagen i cirka 10 minutter
7. Server lun med skyr-topping

-Ida 

Read More

Fedtfattige småkager

Posted on dec 4, 2014 | 1 comment

JULSå er det blevet december og derved er julen startet. Jeg ELSKER julen og alt hvad der hører til; især maden. Julemaden er dog ikke kendt for at være specielt sund, og derfor har jeg prøvet at eksperimentere lidt med juleklassikeren, småkagen. Den er tit fyldt med især smør, men denne opskrift indeholder intet fedstof. De indeholder dog honning, for at give kagerne sødme. Desuden indeholder de også ingefær, da jeg elsker smagen og det giver en frisk kontrast til den søde kage. Man kan ikke helt undgå det er lidt usundt her i den søde juletid, men man kan altid reducere mængden af fedt og sukker lidt. Mine småkager blev ikke helt sprøde men mindede om små honningkager. Ud af denne opskrift fik jeg 20 småkager.

Ingredienser ★
2 æggeblommer
5 spsk honning
10 g ingefær
100 g hvedemel
50 g hakkede mandler

Fremgangsmåde ★
1. Pisk æggeblommer og honning luftigt
2. Riv ingefæren og hak mandlerne
3. Vend de øvrige ingredienser i massen
4. Sprøjt kagerne, gennem en plastikpose med hul i, ud på en plade med bagepapir
5. Bag dem ved 200 grader varmluft i ca 7 min.
6. Lad dem hvile i en times tid inden de er klar til at blive spist

-Ida 

Read More

Sukker- og melfri banankage

Posted on nov 7, 2014 | 1 comment

KAGEJeg havde et par modne bananer liggende og tænkte derfor jeg ville bage en banankage. Jeg har længe ville prøve at bage en kage både uden mel og uden sukker, for at se om det overhovedet ville minde om en kage, og det må jeg sige lykkedes denne gang! Denne kage kunne sagtens blive serveret for mig, uden jeg ville bemærke at der ingen af delene er i. Serverede den også for min far, der straks sagde at jeg gerne måtte bage den til hans fødselsdag. Så denne kage kan varmt anbefales, både til at stille den søde kagetand men også som en kage der kan serveres til gæster. Jeg prøvede at tilføje saft fra et granatæble til kagen, men det smagte ikke helt igennem i kagen, men gav en god svampet kage. Denne kage er ikke ret stor, den er nok til 4-5 personer.

Ingredienser ★
2 modne bananer
1/2 dl saft fra et granatæble
2 spsk kokosolie
80 g. dadler uden sten
200 g. mandler
1 tsk. bagepulver

Fremgansmåde ★
1. Blend de 200 g mandler til mandelmel og stil det til side
2. Put ca 1/2 granatæble i en juicepresser
3. Blend bananer, kokosolie, dadler og granatæblesaft enten med en stavblender eller en alm. blender
4. Vend mandelmelet i lidt af gangen og tilføj bagepulver
5. Smør en form med olie, jeg brugte en lille rugbrødsform
6. Hæld dejen i formen og bag den i ca 35 minutter, men hold øje med den.

-Ida

Read More

Raw food inspireret brownies

Posted on sep 9, 2014 | 2 comments


kage1

kageJeg er fasineret af hele Raw food konceptet, og det er derfor jeg kastede mig ud i at lave disse brownies. De var super nemme at lave og smager helt fantastiske, og det bedste af det hele er at man faktisk godt kan spise et stykke uden dårlig samvittighed. Den kan varmt anbefales, og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har lavet denne virkelige lækre kage! :-)

Ingredienser 
1. pakke dadler
2. dl kokosolie
3. dl mandler
2 dl kakao
Kokosmel til pynt

Fremgangsmåde 
1. Hak mandlerne groft
2. Ta’ stenene ud af dadlerne og blend dem sammen med kokosolien til en ensartet masse
3. Put massen i en skål, og tilsæt de hakkede mandler og kakaoen
4. Put massen i en firkantet form, jeg benyttede et ildfast fad og drys med kokosmel
5. Sæt i køleskabet i et par timer, og den er spiseklar

– Ida

Read More