Posts Tagged "Morgenmad"

Proteingrød

Posted on aug 21, 2016 | 1 comment

1Det vigtigste måltid på dagen er vores morgenmad, idet det er den som er forudsætning for hele dagen efterfølgende. Derfor bør den være stor, fyldt med en masse en energi og mættende. Derfor laver vi tit denne grød, som både mætter rigtig godt, er rig på protein og kulhydrat, samt smager skønt. Vi har valgt at bruge chokoladeproteinpulver fra Nutramino, men andet kan også sagtens bruges – Vanilje kan f.eks. også klart anbefales. Grøden er rigtig lækker, men også en tung morgenmad hvis man ikke er vant til at spise så meget morgenmad, så start eventuelt med at dele denne portion med en anden. Tilsæt gerne frugter, bær eller hvad du nu syntes smager lækkert. Jeg tilsatte vindruer, nektarin og mynte. Opskriften er til 1 portion.

Ingredienser ★
2,5 dl Vand
0,5 dl Proteinpulver
1 dl Havregryn
1/2 tsk Salt
Frugt eller bær

Fremgangsmåde ★
1. Bland vand, havregryn, salt og proteinpulver i en gryde.
2. Kog grøden i cirka 5 min og sørg for at røre godt rundt.
3. Når grøden har en fin konsistens, hældes grøden i en skål og pyntes med bær eller frugter. Velbekomme!
Amalie 

Read More

Koldhævede morgenboller

Posted on aug 1, 2016 | 0 comments

IMG_2998Vi er pt i sommerhus med vores bedste venner, og det betyder afslapning på højt plan og boller til morgenmad. De her er simpelthen de nemmeste boller, og de smager bare godt hver gang. De er et rigtig godt alternativ til fx rundstykker og krydderboller, og smager meget bedre – synes vi i hvert fald ;-). Du kan altid variere meltyper og tilføje fx tranebær til bollerne, det bliver de kun bedre af. Man skal dog huske at dejen skal laves aftenen inden, så de kan koldhæve i køleskabet natten over. Men udover det er de simpelthen de nemmeste og hurtigste boller at lave. Det tager 5 min at lave dejen og om morgenen skal de bare på en bageplade og bage i ca. 20 min. Nemmere bliver det ikke! Vi er i hvert fald helt solgt. De holder sig også friske i flere dage, og kan sagtens bruges som lækre madpakkeboller mandag morgen.
Opskriften her giver 7 boller.

Ingredienser ★
5 dl kold vand
25 g. gær
1 spsk. honning
1 tsk. salt
4 dl. hvedemel
4 dl. groft rugmel

Fremgangsmåde ★
1. Om aftenen: hæld vandet i en stor skål og opløs gæren heri
2. Tilsæt salt og honning og bland det sammen
3. Tilsæt både hvedemel og rugmel og bland dejen godt
4. Stil dejen i køleskabet med et viskestykke henover og lad den hvile natten over
5. Om morgenen: tænd ovnen på 200 grader varmluft
6. Bollerne sættes på en bageplade med bagepapir vha. 2 spiseskeer
7. Bages i 20-25 min.

-Ida og Amalie 

Read More

Smoothie med spinat og banan

Posted on mar 5, 2016 | 2 comments

spinatsmoothie

Denne her smoothie er klart en af mine favoritter! Den er virkelig nem at lave og smager sødt og dejligt samtidig med at den er super sund. Den er meget børnevenlig, og en rigtig god måde at tilføre flere grøntsager i deres kost på. Min lillebror på 7 år elsker den, selvom den er fyldt med spinat. Det gode er at spinaten ikke smager igennem, men bare tilfører en masse sundhed til smoothien. Spinat er fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, og er derfor godt at spise hver dag. Jeg har også tilføjet lidt skyr til smoothien for at få tilføjet protein samt give en mere cremet konsistens. Denne portion er til én stor smoothie.

Ingredienser ★
1 dl vand
3 store håndfulde frisk spinat
1 lille frosen banan
2-3 spsk. skyr

Fremgangsmåde ★
1. Start med at blende spinaten og vandet
2. Tilsæt den frosne banan samt skyren og blend videre indtil smoothien er ensartet
3. Server :)

-Ida 

Read More

Tykke bananpandekager

Posted on jun 7, 2015 | 1 comment

pandekageSå er jeg (Ida) kommet hjem efter 2.5 måneder i Vietnam og Thailand. Jeg landede fredag eftermiddag og hyggede med min famile resten af dagen. Jeg vågnede tidligt lørdag, og besluttede mig for at lave disse skønne bananpandekager som overraskelse til min familie. De er ikke helt uskyldige, men okay at spise en gang i mellem istedet for alm. pandekager. Jeg fik ideen og lysten til at lave banapandekager i Thailand, hvor der er små boder overalt med dem. De smager skønt og kan pifte en hver weekend morgenmad op. Opskriften giver 5 tykke pandekager.

Ingredienser ★
2 æg
1/2 l. mager mælk
5 spsk rapsolie
100 g. grahamsmel
100 g. hvedemel
50 g. havregryn
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
2 spsk. sukrin melis

Fremgangsmåde ★
1. Æg, mælk og rapsolie piske sammen.
2. Mel, gryn, vaniljesukker, bagepulver og sukrin melis(www.helseriet.dk) blandes og piskes i mælkeblandingen.
3. Dejen hviler lidt, imen skæres bananerne i lange skiver
4. Steg dem i lidt rapsolie, ved at hælde et godt lag dej på panden og placer hurtigt 4-5 skiver banan i dejen.
5. Server med fx. havtorn stykker fra www.helseriet.dk

Read More

Æblepandekager

Posted on dec 2, 2014 | 0 comments

Pandekager2Jeg elsker pandekager, men pandekager behøver slet ikke at være fyldt med sukker og alt muligt andet. De fleste, og de bedste efter min smag, er dem som er lavet på frugt. Tidligere har Ida eksperimenteret med bananpandekager og derfor tænkte jeg at eksperimentere med andre frugter. Disse pandekager indeholder æble og havregryn, hvilket både er sundt og nærende. Derudover, for at give pandekagerne en lækker sødme, har jeg brugt mandelmælk som jo har den her søde smag, hvorimod mælk, har end mere neutral og ikke som gennemtrængende smag. Man kan selvfølgelig også bruge almindelig mælk, men jeg vil nu alligvel anbefale mandelmælk. Denne portion er til cirka 10 pandekager.

Ingredienser ★
3 Æbler
2 dl Rugmel
2 dl Mandelmælk
1 tsk Kokosolie (+ lidt til at stege dem i)
2 Æg
1/2 tsk Kardamomme
Salt
3 dl Havregryn
1 tsk Vaniljepulver
Evt. lidt andet frisk frugt (Jeg brugt fx. lidt galiamelon og jordbær)

Fremgangsmåde ★
1. Æbler blendes eller hakkes meget fint.
2. Æbler koges sammen med havregryn, mandelmælk og krydderierne.
3. Når det er kogt til grød, tilsættes resten og de steges på panden til cirka 10 små pandekager.

Amalie 

Read More