Posts Tagged "Sunde alternativer"

Proteingrød

Posted on aug 21, 2016 | 1 comment

1Det vigtigste måltid på dagen er vores morgenmad, idet det er den som er forudsætning for hele dagen efterfølgende. Derfor bør den være stor, fyldt med en masse en energi og mættende. Derfor laver vi tit denne grød, som både mætter rigtig godt, er rig på protein og kulhydrat, samt smager skønt. Vi har valgt at bruge chokoladeproteinpulver fra Nutramino, men andet kan også sagtens bruges – Vanilje kan f.eks. også klart anbefales. Grøden er rigtig lækker, men også en tung morgenmad hvis man ikke er vant til at spise så meget morgenmad, så start eventuelt med at dele denne portion med en anden. Tilsæt gerne frugter, bær eller hvad du nu syntes smager lækkert. Jeg tilsatte vindruer, nektarin og mynte. Opskriften er til 1 portion.

Ingredienser ★
2,5 dl Vand
0,5 dl Proteinpulver
1 dl Havregryn
1/2 tsk Salt
Frugt eller bær

Fremgangsmåde ★
1. Bland vand, havregryn, salt og proteinpulver i en gryde.
2. Kog grøden i cirka 5 min og sørg for at røre godt rundt.
3. Når grøden har en fin konsistens, hældes grøden i en skål og pyntes med bær eller frugter. Velbekomme!
Amalie 

Read More

Sund rabarbercrumble

Posted on jun 8, 2016 | 2 comments

rabarbercrumble1

Lun rabarbercrumble er helt perfekt på lidt køligere sommerdage, som vi har i øjeblikket. Så her får I en opskrift på en sund og lækker kage, som smager skønt af forår og er supernem at lave.

Denne rabarbercrumble er supernem at lave og indeholder hverken smør, sukker eller hvedemel. Der er både tilsat havregryn og loppefrøskaller, der indeholder mange kostfibre, som både øger mætheden og er godt for fordøjelsen.

Vi fra Sundesager går meget op i at lave mad, der er i sæson, og det må man sige, rabarber er i øjeblikket. De er dukket op ude i de danske haver, og det er bare med at komme i gang med at bruge dem! Desuden indeholder rabarber både A-vitaminer og C-vitaminer, så den er en skøn grøntsag med masser af smag og sunde elementer.

Rabarbercrumblen indeholder sødestoffet sukrin, der består af stoffet erythritol, som findes i naturen. Sukrin har som den eneste sukkeralkohol 0 kalorier og kan derfor benyttes, hvis du gerne vil skære ned på kalorieindtaget, men stadig gerne vil nyde et stykke kage.

Derudover tager det ingen tid at lave denne lækre kage, så det er bare med at gå i gang.

Ingredienser ★
Ca. 220 g. Rabarber
2 spsk. Sukrin
Crumble:
100 g. Hakkede mandler
100 g. Havregryn
100 g. Kokos
1 spsk loppefrøskaller (kan undlades)
1 moden banan, mellemstor
Topping:
400 g skyr
2-3 spsk. Sukrin
2 tsk. Vaniljesukker

Fremgangsmåde ★

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
2. Skyl rabarberne, og skær dem i skiver på cirka 1 cm
3. Læg dem i et lille ildfast fad, og drys sukrinen over
4. Mos bananen, og tilsæt resten af ingredienserne til crumblen
5. Bland det sammen med fingrene, til massen hænger nogenlunde sammen
6. Drys crumblen henover rabarberne, og bag kagen i cirka 10 minutter
7. Server lun med skyr-topping

-Ida 

Read More

Sesammarineret kylling

Posted on apr 28, 2016 | 2 comments

IMG_2760En af vores store guilty pleasures er de gode gamle nuggets. Men nuggets er hverken sunde eller selv smagsrige. Nuggets laves på de dårligste rester af en kylling og blendes med overskudsrester som skind, knoglemarv osv. De er derfor på ingen måde særlig lækre, hvis man ser nærmere på indeholdet, men det er vores version nemlig. Vores version er både sundere og smager af langt mere. Server gerne med sundere alternativer til f. eks sundere pomfritter eller som vi har gjort, med lidt lækker salat, avokado og spicy sauce. Opskriften er til 2 personer.

Ingredienser ★
500 g Kyllingefileter
3 Æg
2 dl Sesamfrø
1 dl Gramhamsmel
4 spsk Olivenolie
Salt, peber og oregano

Fremgangsmåde ★
1. Skær sener og andet væk fra kyllingefileterne
2. Bland sesamfrø, grahamsmel og krydderier
3. Pisk æggene let.
4. Vend kyllingerne i æg og derefter i sesamblandningen.
5. Gentag en gang til med de samme fileter, så de får to omgange i alt.
6. Opvarm olien på en pande og steg fileterne lidt på hver side.
7. Vent til de er afkølende og server.

Amalie

Read More

Vegetar lasagne med soy4you

Posted on jan 23, 2016 | 0 comments

soy4you

Lasagne er en skøn klassiker, der dog hvis man følger den traditionelle opskrift er en rigtig kaloriebombe. Jeg har eksperimenteret lidt, og kommet frem til en sundere og vegetarisk udgave. I stedet for hakket oksekød har jeg benyttet granuleret soya – mørk, fra soy4you, som er et fantastisk alternativ til kød. Soy4you er lavet på 100% sojabønner og er derfor helt naturligt. Jeg må indrømme at jeg slet ikke kunne smage forskel på lasagne lavet med oksekød og soy4you, det har fuldstændig samme konsistens. Derudover har jeg i stedet for bechamel sauce benyttet hytteost, som også er med til at gøre lasagnen sundere, og mere velsmagende. Jeg har taget udgangspunkt i opskriften bag på soy4you pakken, dog lavet nogle små ændringer, her fx hytteost i stedet for bechamel sauce.

Ingredienser ★
125 g granuleret soya – mørk, soy4you
1 løg
3 gulerødder
1 dåse flået tomater
1 dåse tomatpure
2,5 dl grøntsagsbouillon (1 terning opløst i 2,5 dl kogende vand)
1 spsk. oregano
Salt og peber
Fuldkorns lasagneplader
Ca. 600 g hytteost

Fremgangsmåde ★
1. Hak løg og gulerødder i små tern, svits løg i lidt olie på en stor pande
2. Tilsæt gulerødder, flået tomat, tomatpure, bouillon og krydderier
3. Lad det simre i 15 min.
4. Tilsæt soy4you og lad det simre yderligere 5 min.
5. Saml lasagnen lagvis; sovs, hytteost, plader og slut med hytteost
6. Bag ca. 30 min. ved 200 grader varmluft
7. Server evt. med en grøn salat

-Ida 

 

Read More

Små sunde Pizzaer

Posted on sep 12, 2015 | 1 comment

pizzaSå er jeg Ida startet på Ernæring og Sundheds uddannelsen og de to første uger er gået så godt. Det blev fejret med disse skønne sunde pizzaer. Mums de smagte bare godt. Blomkål er fyldt med kostfibre og giver derfor en rigtig god mæthedsfornemmelse, hvilket gør det nemmere at spise mindre. Opskriften er til 4 personer.

Ingredienser★
Bund:
1 blomkålshoved
3 æg
1 spsk. loppefrøskaller
Salt og peber
Tomatsauce:
1 bøftomat
Basilikum
1-2 fed hvidløg
Salt
Peber
Fyld:
Frisk spinat
2 friske mozzarella
1 pakke parmaskinke
1 gedeoste rulle
Rucola

Fremgangsmåde★
1. Blend blomkålshovedet og tilsæt de øvrige ingredienser til bundene
2. Form 8 små pizza’er og bag dem i ovnen i 25 min ved 175 grader.
3. Lav tomatsause ved at skære tomaten ud i små tern og kom den på en pande med noget olie. Steg sammen med basilikum, hvidløg, salt og peber, indtil det har konsistens som tomatsauce.
4. Fyld tomatsaucen på alle 8 pizzabunde
5. Lav 4 pizzaer med spinat og 2 skiver mozzarella
6. Lav 4 pizzaer med parmaskinke og tre skiver gedeost
7. Bages i ovnen i yderligere 10-15 min.
9. Fyld rucola på de 4 pizzaer med gedeost og parmaskinke og evt lidt basilikum på de 4 andre
-Ida

Read More